Fragt 79 kr ✓ Fri fragt ved køb over 1200 kr ✓ Normal Levering 1-5 dage ✓ Sendes ved køb af minimum 6 flasker ✓

Domaine Deliance Ruban Vert — Crémant de Bourgogne Blanc de Blancs
Ruban Vert er en 100% Chardonnay crémant fra Domaine Deliance - et familiedomæne i Dracy-le-Fort, der har produceret mousserende vine siden 1947 og var med til at definere appellationen Crémant de Bourgogne, da den blev oprettet i 1975.

Vinen fremstilles efter den klassiske champagnemetode: druerne høstes hele og presses direkte, basisvinen gæres køligt i rustfrit stål for at bevare friskhed og renhed, og derefter lagres vinen i mindst 24 måneder på bærmen i familiens kældre - samme metode som for non-vintage champagne.

I glasset er farven lyst guldgul med en fin, vedholdende streng af bobler. Næsen byder på citrus, grønt æble og en tydelig mineralitet. I munden er den elegant og cremet, syren levende og eftersmagen ren og lang.

Perfekt som aperitif, til østers, sushi eller let skaldyrsmad og som et overbevisende alternativ til champagne til en langt mere venlig pris.