Fragt 79 kr ✓ Fri fragt ved køb over 1200 kr ✓ Normal Levering 1-5 dage ✓ Sendes ved køb af minimum 6 flasker ✓

Montagny 1er Cru kommer fra den sydlige del af Côte Chalonnaise i Bourgogne.

Appellationen omfatter fire landsbyer – Montagny‑lès‑Buxy, Buxy, Saint‑Vallerin og Jully‑lès‑Buxy – og fik AOC‑status i 1936.

Montagny adskiller sig fra mange andre bourgogne‑appellationer ved, at en meget stor del af vinmarkerne er klassificeret som Premier Cru. Der findes hele 49 Premier Cru‑marker, og i Montagny er det almindelig praksis, at en vin mærket Montagny Premier Cru kan være sammensat af druer fra flere af disse klassificerede marker. Det giver mulighed for at skabe en harmonisk og balanceret stil, der udtrykker appellationens samlede terroir frem for én enkelt mark, og denne 1'er Cru fra Cave de Bissey er eksempel herpå.

Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay og vinificeret udelukkende i rustfri ståltanke. Denne tilgang bevarer druens naturlige friskhed og områdets kalkede mineralitet, uden at fadpræg tager over.

Duften er harmonisk og indbydende med noter af pære, hvid fersken og citrus, suppleret af fine aromatiske nuancer og et let mineralsk præg. Smagen er elegant og velafbalanceret, noter af lækker frugt som pære, ananas og tørret frugt, understøttet af en god frisk syre og en klar, mineralsk struktur. Afslutningen er ren og vedvarende.

Montagny 1er Cru er en alsidig og gastronomisk vin. Drik den f.eks. til Lakseretter (fx lakselasagne), Risotto eeller lyst protein som kalv.

Server den ved 10-12 grader.

Drik den nu og de næste 5 år.