Fragt 79 kr ✓ Fri fragt ved køb over 1200 kr ✓ Normal Levering 1-5 dage ✓ Sendes ved køb af minimum 6 flasker ✓

Corton Charlemagne - måske en af Bourgognes mest legendariske marker.

Domaine Nudant råder over en lille parcel på denne legendariske skråning i Côte de Beaune, hvor jorden består af hvid mergel og kalk, hvilket bidrager til vinens karakteristiske mineralitet og kompleksitet


Udtryksfuld bouquet med noter af blomster, honning, ristede mandler, toast og et strejf af tropisk frugt og citrus.

I munden er den fyldig, koncentreret og silkeblød med stor mineralitet, smøragtige noter, stenfrugt og gule citrusfrugter. Der er en flot balance mellem frisk syre, frugt og diskret fadpræg. Eftersmagen er lang, kompleks og præget af både frugt og mineralitet



Vinen er perfekt til skaldyr, hummer, fisk, fjerkræ i cremede saucer, foie gras eller retter med trøffel og svampe. Vinen bør serveres i store glas og kan med fordel dekanteres for at folde alle nuancer ud


Nudant Corton-Charlemagne Grand Cru er en stor, kompleks og mineralsk hvidvin, der kombinerer Bourgognes klassiske elegance med dybde, fylde og lagringspotentiale – et oplagt valg til gastronomiske oplevelser. Vinen kan udvikle sig positivt over 10-20 år, hvor kompleksitet og dybde forfines yderligere