Bourgogne – måske det mest celebre og eksklusive vinområde i verden
Bourgogne er et af de mest berømte vinområder i verden, beliggende i det østlige Frankrig. Området er kendt for sine høje kvalitet og komplekse vine. Bourgognes helt unikke karakter understreges af, at det i 2015 blev optaget på UNESCOS verdensarvs liste. Les Climats - et begreb, der kun findes i Bourgogne, betyder i virkeligheden vinparceller/vin-terroir, og betegner den bestemte form for vinavl, der forbinder vinen til sit helt præcise oprindelsessted. Disse vinparceller er nøje afgrænsede og har derved hver især sin helt egen geologiske karakteristika, som med menneskelig indvirkning og ekspertise giver vinene deres unikke smag. Der findes 1.247 climats, der spreder sig over et smalt stykke land på omkring 60 kilometer fra Dijon til det sydlige Beaune.
Bourgogne vil af de fleste blive betegnet som det mest eksklusive vinområde i verden. Nok kan priserne på nogle Bordeaux-vine næsten hamle op med de dyreste vine fra Bourgogne. Men udbuddet af de bedste Bourgogne-vine fra kommuner som fx Vosne Romanée, Gevrey Chambertin, Chambolle Musigny og Puligny Montrachet er til sammenligning så mikroskopisk lille, at områdets perler kan være uhyggeligt vanskelige at fremskaffe ift. de bedste vine fra Bordeaux.
Vi har fra begyndelsen hele tiden haft som vision, at præsentere nogle druer og hvidvine, som ikke sælges særligt tit i Danmark. Men vi har samtidig gerne ville præsentere nogle vine, som mange kender - bl.a. de berømte chardonnay vine fra Bourgogne. Vi er derfor stolte af og glade for at kunne præsentere Jean-Jacques Girard som vores ene partner fra Bourgogne.
Historien om Jean-Jacques Girard
Girard har fra første møde været utroligt positive overfor os, og vi glæder os til at deres gæstfrihed skal komme vores kunder til gode. Det er tydeligt at mærke, at det som ved mange vinproducenter, er et familie projekt, og familiens passion for deres forretning er tydelig.
Girards historie går omkring fem århundreder tilbage, hvor Jean Girard begyndte at dyrke vinstokke i Savigny-Les-Beaune. Syv generationer senere skabte Jean-Jacques Girard sin egen ejendom for at videreføre familietraditionen. I 2008 sluttede hans søn Vincent sig til ham på gården.
I dag dækker familiegården ca. 15 hektar. De producerer omkring 100.000 flasker om året. Dens landbrug er baseret på en dyb respekt for terroir og miljø. For at fremstille disse vine kombinerer de hele tiden traditionel knowhow med nye teknologier.
I Bourgogne er det tit tilfældet, at producenten enten er virkelig god til at producere hvidvin, eller også klart bedst til rødvin. Færre er virkelig gode til begge dele. Det synes vi i den grad, at Girard er. Derfor har vi både nogle top elegante hvidvine men også meget flotte kvalitetsrødvine.